Rammebeskrivelse for skoleboden på Strib Skole
I skoleboden på Strib Skole kan eleverne købe et supplement til madpakken til rimelige penge. Udbuddet i skoleboden udskiftes løbende ud fra elevrådets forslag, efterspørgsel, vilkår, anbefalinger fra Fødevarestyrelsen og i henhold til skolens princip for sundhed.
Skoleboden betragter vi som en læringsarena, hvor eleverne udvikler praksisfaglige kompetencer og drives af 8. og 9. klasses elever på skolen. Overskuddet bliver brugt på aktiviteter for skolens elever.
Skoleboden
Skoleboden er åben i 10-pausen og spisepausen tirsdag til fredag for mellemtrin og udskoling.
Skoleboden er åben i 10-pausen om fredagen i indskolingen.
I boden er der et bredt sortiment af lette anretninger og drikkevarer som supplement til madpakken.
Skolebodens regler
Alle kan handle i skoleboden
Vi venter på tur
Vi venter stille og roligt
Vi opholder os kun i skoleboden, når vi handler
Vi følger anvisningerne fra dem, der passer boden.
Overholder en elev ikke reglerne, kan eleven blive sendt tilbage i klassen.
Er overtrædelsen grovere bliver eleven frataget retten til at købe i boden i en uge, og forældrene kontaktes.
Godkendt i skolebestyrelsen den 21. marts 2023