Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber

Princip for skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber

Formål:

Princippet for skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber skal understøtte og sikre, at alle elever er i faglig udvikling, trives og føler sig som en vigtig del af fællesskabet.

Mål:

Fysisk: 

Alle elever, der går på skolen, har mulighed for at deltage aktivt i undervisningen. 

Fagligt: 

Alle elever, uanset forudsætninger, udfordres fagligt og bliver så dygtige, som de kan. 

Socialt: 

Alle elever, der går på skolen, trives og føler sig som en vigtig del af fællesskabet. 

Arbejdet med elevernes udvikling foregår både på elev-, klasse- og skoleniveau, og alle der er omkring eleven/klassen/skolen har pligt til at indgå aktivt i inkluderende tiltag, der udvikler fysiske rammer, faglige tiltag og trivsel i skolen for alle. Ansvaret for at arbejdet lykkes afhænger i høj grad af, hvor vidt forventningerne til de samarbejdende parter er afstemte.

  • Skolen tilstræber at udbyde en varieret, motiverende undervisning, som tilgodeser alle elever med deres forskellige behov og læringsstile og anerkender forskelligheder som en værdi i udvikling af et forpligtende fællesskab i klassen

  • Vi arbejder for, at flest mulige elever kommer i skole flest mulige dage. Vi passer på hinanden og vores skole

Vi vægter skolehjemsamarbejdet højt og arbejder for at inddrage forældre som en ressource for deres barns skolegang. Vi understøtter åbenhed blandt elever og forældre i klassen.

  • Skolen tilstræber, at pædagoger og lærere har adgang til støtte og vejledning fra personer med specialviden i tilfælde af særlige problemstillinger i elevgruppen

  • Vi accepterer ikke mobning og bruger aktivt skolens antimobbestrategi

De næste skridt:

  1. Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere.
  2. Skolelederen implementerer princippet efter drøftelse med skolebestyrelsen.
  3. Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.

De formelle rammer:

Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt Folkeskoleloven.