Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Venskabsklasser

Venskabsklasser på Strib Skole 

Formål

Arbejdet med venskabsklasser har til formål 

  • helhjertede skoledage

  • at skabe rammen for et socialt og fagligt fællesskab
  • at fremme samarbejde og videndeling mellem ligestillede, så eleverne kan lære af hinanden
  • at skabe relationer på tværs af klasser og alder, hvilket skaber en mere tryg hverdag for alle

  • at skabe relationer, der modvirker mobning og skaber trivsel 

  • at skabe relationer, der styrker skolens ”fællesskab”

  • at give de yngste muligheder for at finde/opleve rollemodeller

  • motivation og styrke læring både hos ældste og yngste

  • at skabe samarbejdsrelationer, der styrker indlæringen for begge parter.

Styrket fællesskab og trivsel

  • Eleverne får mulighed for at danne relationer på tværs af alder, klassetrin eller skoler, hvilket kan mindske mobning og fremme en inkluderende kultur.
  • Yngre elever kan føle sig trygge ved at have ældre "venner", mens ældre elever får ansvar og rollemodeller.

Øget social læring

  • Eleverne lærer at samarbejde, vise empati og tage hensyn til andre – vigtige sociale kompetencer, som ikke altid læres i traditionel undervisning.
  • Det giver mulighed for at arbejde med begreber som respekt, forskellighed og fællesskab i praksis.

Motivation og engagement

  • Aktiviteter med venskabsklasser kan være sjove og anderledes, hvilket øger motivationen for at komme i skole og deltage aktivt.
  • Eleverne oplever, at skolen er mere end bare fag – det handler også om relationer og fællesskab.

Faglige muligheder

  • Samarbejdet kan bruges i tværfaglige projekter, hvor ældre elever fx underviser yngre i et emne, hvilket styrker begge parters læring.
  • Det kan også give mulighed for at arbejde med differentieret undervisning og mentorordninger.
  • Med udgangspunkt i Blooms taksonomi kan vi styrke læring, fx. mundtlighed og praksisfaglighed

Styrket skolekultur

  • Venskabsklasser kan være med til at skabe en rød tråd i skolens værdigrundlag og pædagogiske praksis.
  • Det kan bidrage til en positiv skoleidentitet og et stærkere samarbejde mellem lærere på tværs af klassetrin.

Organisering

TidligSFO - 4. kl. i 2. halvår

0. kl. - 5. kl.   (a-a, b-b, c-c eller ud fra egne aftaler på årgangene) 

1. kl. - 6. kl.   (do)

2. kl. - 7. kl.   (do)

3. kl. - 8. kl.   (do)

4. kl. - 9. kl    (do) i 1. halvår

Hvis antallet af klasser ikke er ens på de to involverede årgange, arrangeres venskabsklasseaktiviteter som årgangsaktiviteter.

Efterfølgende starter 4.kl. i 5.kl.  med at være venner med den kommende 0.kl., evt. starter de allerede med at være venner med børnene i Tidlig SFO pr. 1. marts.

I løbet af et skoleår er der venskabsklassedage på motions-/trivselsdag, idrætsdag, sangdag og herudover min. én gang pr. måned, i lige måneder inviterer de ældste, i ulige måneder inviterer de yngste.

Hver elev tildeles fx en eller to elever – en ”skoleven” - som man har særlig kontakt (og ansvar for) ved diverse sammenkomster og arrangementer. Det er ikke nødvendigvis den samme gennem hele året/alle årene. Man kan også arbejde med en løsere struktur, som passer bedre til de konkrete klasser og / eller det man samarbejder om. Klasselærerne aftaler selv dette ved skoleårets start.

Ud over den skitserede grundstruktur kan der etableres andre samarbejdsrelationer, fx. elever i Karlsvognen og elever i almenklasser og 3. klasserne - inden de skal flytte fra indskoling til mellemtrinnet - skaber kontakt til en klasse eller årgang på mellemtrinnet (4. eller 5. klasse), så de kender nogen, når de starter i den nye afdeling.

Behandlet i MED-udvalget 21. august 2025

Behandlet i skolebestyrelsen 24. september 2025