Antimobbestrategi

Formål

Strib Skoles antimobbestrategi sætter retningen for, hvordan vi arbejder med mobning på skolen.

Strategien bygger på kommunens børnesyn:

Børn er mere ens end forskellige
Børn er ikke problemet – de viser problemet
Børn lærer og trives i fællesskaber
Børn gør det bedste, de kan – det er de voksne, der skal handle anderledes

og hænger sammen med skolens arbejde med sundhed og vores værdier.

Mål

På Strib Skole arbejder vi for, at:

Alle børn og unge er en del af trygge og positive fællesskaber
Ingen oplever mobning
Alle deltager og inkluderer hinanden
Alle reagerer, hvis de oplever eller ser mobning eller mobbelignende situationer
Vi forebygger mistrivsel og mobning tidligt.

Hvad er mobning?

Strib Skole har et mobbesyn, der tager udgangspunkt i fællesskabet.

Mobning er systematiske handlinger, der holder en eller flere elever udenfor fællesskabet, bevidst eller ubevidst. Mobning opstår i fællesskaber, som mangler noget positivt at samles om, og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor. Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra, og foregår både off- og on-line.

I skolen kan mobning skabe sammenhængskraft i et fællesskab, hvor vi er sammen om at udstøde andre. Årsagen til at der foregår mobning eller mobbelignende situationer, skal typisk findes i den manglende tolerance i fællesskabet og ikke ved at se på, hvordan der bliver mobbet, eller hvem der bliver mobbet. At forstå mobning handler derfor om mere end at udpege et offer og en mobber. Det handler om at få øje på gruppens mønstre – at se på elevernes samspil og positioner i fællesskabet. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker mellem eleverne. Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, der bliver gjort svage i et fællesskab.

(Se bilag 1 for de 8 kendetegn ved mobning)

Skolens ansvar

Forebyggelse

Vi arbejder hele tiden på at forebygge mobning ved at:

Have en anerkendende tilgang til eleverne og tage forskellige perspektiver
Samarbejde om at skabe inkluderende fællesskaber
Have fokus på elevernes trivsel, tolerance og forskelligheder
Inddrage resultater fra trivselsmålinger og undervisningmiljøvurderinger i arbejdet
Evaluere vores indsats løbende

Vi bruger viden og metoder, der styrker trivsel og modvirker mobning – og vi inddrager eleverne aktivt.

Derudover:

Arbejder vi med fælles værdier
Inddrager klasseteam, ledelse og forældre ved bekymring
Sætter klasseteamet mål for trivsel og samarbejde i klassen
Har vi fokus på digital dannelse.

Når der er mobning eller en mobbelignende situation

Når vi får en bekymring og/eller ser tegn:

Klasseteam, ledelse og alle andre relevante bliver informeret
Vi undersøger hurtigt situationen
Hvis der er mobning eller en mobbelignende situation, bliver de involverede informeret

Klasseteamet vurderer situationen og problemets omfang ud fra:

Definitionen af mobning
De 8 kendetegn (Bilag 1)

Til vurderingen anvendes materiale fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Hurtig handling

Klasseteamet sætter straks i samråd med afdelingsleder ind med relevante midlertidige ’her-og-nu’ indsatser, der har til hensigt at få mobningen til at stoppe her og nu. Det kan være både små og større indsatser – afhængigt af situationen.

Indsatser kan være rettet mod:

De direkte involverede
Hele klassen
Andre elever, der har været vidner

I særlige tilfælde kan det være mere vidtgående indsatser.

Handleplan

Efter den akutte indsats laver klasseteamet i samarbejde med afdelingsleder en handleplan, som tilstræber at:

Stoppe mobningen
vi arbejder for, at den ikke vender tilbage.

Alle medarbejdere omkring klassen arbejder ud fra planen og følger udviklingen. Handleplanen er klar senest 10 arbejdsdage efter, skolen er blevet bekendt med problemet. Den indeholder beskrivelser af indsatser, kommunikation til involverede, klassen og forældre samt løbende evaluering.

Skolen præsenterer handleplanen for elever og forældre. Hvis forældrene ikke er tilfredse, kan de klage til Skoleafdelingen. Hvis Skoleafdelingen ikke giver fuldt medhold i klagen, sendes den videre til Den Nationale Klageinstans mod Mobning. Den Nationale Klageinstans mod Mobning kan herefter udstede et påbud om at opfylde en handlepligt inden for en rimelig frist.

Forældrenes ansvar

Forældre spiller en vigtig rolle og:

Informerer snarest muligt skolen ved bekymring om mobning eller en mobbelignende situation
Er nysgerrige på deres barns rolle i fællesskabet
Ser situationen fra flere perspektiver
Samarbejder og bakker op om skolens indsats.

Det er vigtigt med gensidig løbende dialog mellem skole og hjem – også når det går bedre.

De formelle rammer

Antimobbestrategien:

Hænger sammen med skolens værdier og principper
Følger Folkeskoleloven og bekendtgørelser
Bygger på DCUMs viden og værktøjer

Godkendt i skolebestyrelsen 22. Juni 2026

Bilag 1

Hvad er mobning - uddybning?

Link til film om mobning – Børns vilkår

1. Når drilleri ikke længere er for sjov

Drilleri kan være helt almindeligt mellem mennesker. Hvis det er gensidigt, kærligt eller sjovt for alle, er det ikke mobning.

Det kan være tegn på, at det ikke er drillerier, men mobning, når:

Drilleriet ikke længere er sjovt for alle
Det ikke kun sker spontant en gang imellem, men gentager sig
En eller flere bliver holdt udenfor fællesskabet.

2. Når konflikter ikke længere kan løses

Konflikter er en naturlig del af at være i fællesskaber, og eleverne kan ofte finde løsninger sammen. I konflikter er der et positivt udviklingspotentiale, hvor eleverne er ligeværdige og kan motiveres til at finde en løsning.

I modsætning til konflikter er mobning ofte personfikseret og fører til, at en eller flere personer bliver holdt uden for fællesskabet.