Musikundervisning på Strib Skole
Musikskolens tilbud på Strib Skole er en del af skoledagen.
I indskolingen er undervisningen en del af den understøttende undervisning, og placeres når de har dette på skemaet. På mellemtrinnet er musikundervisningen kl. 14.00-15.00 en gang om ugen. Undervisningen er gratis.
Vi har disse tilbud:
0. klasse:
Musik og bevægelse
Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med børnehaveklasselederen, hvor klassen en gang om ugen får besøg af en musiklærer, der sætter børnene i gang med musikaktiviteter. Der er ingen tilmelding.
1. klasse:
Musik og bevægelse
Undervisningen er en gang i ugen for elever, der tilmeldes. Undervisningen sker, når der er understøttende undervisning. Der er max. 12 elever på hvert hold. Der kan være flere hold på samme årgang.
Musik og bevægelse henvender sig til elever der går i 1. Klasse. I undervisningen stimulerer og udvikler vi elevernes evner og glæde for musik i fællesskab med andre. Vi synger, spiller og leger, mens vi øver musiske begreber som dynamik, tempo, periode og pulsfornemmelse. Der er musiske, sansemæssige og motoriske udfordringer, som giver eleverne en god musisk og social indgang til Musikskolens videre aktivitet.
4. – 6. klasse:
Skoleband
Undervisningen er en gang i ugen for elever, der tilmeldes. Undervisningen sker, når der er understøttende undervisning. Der er max 12 elever på hvert hold. Der kan dannes flere hold på samme årgang.
Er der en musiker gemt i dig? Trommer du på alt, der har lyd? Eller kunne du bare godt tænke dig at spille på et instrument, så er det her noget for dig! Målet er at starte et band. Vi kommer ikke på turné, men vi bliver så gode, at vi kan spille nogle sange sammen som et ægte band og optræde på skolen, og til den kommunale banddag. Der er mulighed for at spille på instrumenter som: - guitar – trommer – keybord – synge i mikrofon eller spille på et instrument, som du har lært at spille på i musikskolen. Du vil få lov til at være med til at bestemme, hvad der skal spilles.
2. – 6. klasse:
Skolekor
Undervisningen er en gang i ugen for elever, der tilmeldes. Undervisningen sker, når der er understøttende undervisning. Der er 2 lærere ved flere end 20 elever. Der dannes et kor for elever fra 2. og 3. Årgang, og et kor for elever fra 4. – 6. Årgang.
Strib Skoles kor er for dig, der elsker at synge, og som gerne vil have en masse dejlige musikoplevelser sammen med andre jævnaldrende. Vi skal synge! – og vi skal synge meget forskelligt, fra almindelige sange over kanons til flerstemmig sang. Børnene stifter her bekendtskab med at synge i kor og forudsætningen for at deltage er, at man har lyst til at synge. Vi er i løbet af året ude at optræde forskellige steder bl.a. Vinterfestivalen, fælleskommunal kordag, julegudstjeneste og ved mange arrangementer på Strib Skole.
Meld dig til: Korskole for 2. og 3. Klasse Skolekor for 4. til 6. Klasse
7. – 8. klasse:
Der er tilbud om musik i 7. – 8. Klasse som 2-årigt valgfag i skolens valgfagsordning. Hvis der ikke er plads til alle elever, trækkes der lod om pladserne, og der bliver tilbud om at stå på venteliste. Tilmeldingen er bindende.