MENU
Aula_close Layer 1
Middelfart kommune
Mobil menu

Strib Skoles historie

Strib Skoles historie fra 1901 - i dag

1890 - 1901 ved man, at der i Strib var en privatskole med 3 lærere ansat beliggende i Vestergade.

I efteråret 1901 byggede man den første del af den nuværende skole - den ældste del i "Den gamle Skole" - som også indeholdt en lærerbolig nuværende 0.b`s stue.

1901 - 7. januar blev skolen indviet. Der var 57 elever indskrevet og den 40 årige Hans Therkelsen blev ansat som lærer. Skolegangen var organiseret i 2 klasser. Om sommeren (maj-nov.) som hverdags- og halvdagsundervisning. Timetallet var 18 timer om ugen.

De ældste klasser gik i skole fra kl. 8-11 og de yngste fra kl. 13-16. Eleverne gik i skole 253 dage om året.

I 1911 gik der 113 elever i skolen fordelt på 1, 2, 3 og 4. kl.

I 1911 blev skolen i løbet af sommeren udvidet med en ny bygning - (nuværende nr I.1, I.2 og I.3), hvor der blev indrettet forskole. Forskolelærerinde frk. Karen Petersen blev ansat, men måtte fratræde 1916 (dec) på grund af sygdom, hvorefter frk. Jenny Skårup blev ansat som forskolelærerinde. Gymnastik havde man kun, når det var godt vejr, for det foregik ude i skolegården, hvor der var ribber og bomme.

I 1916 blev skolen udbygget med et klasselokale til den skolebygning, der fandtes i forvejen. Samtidig blev der ansat en "Andenlærer" - den 25 årige Poul Olav Poulsen til at hjælpe "Førstelærer" Hans Therkelsen.

I 1922 gik Førstelærer Hans Therkelsen gik på pension og blev afløst af skoleinspektør:P. O. Poulsen.

I 1928 blev skolen igen udvidet med en tilbygning på 2 klasselokaler - bygget som en forlængelse af en lærerbolig. Dette år blev der fra 1. april indført parallelklasser i 1. og 2. kl.

Der var hel - og hverandendagsundervisning i hovedskolen og halv- og hverdags-undervisning i forskolen. Børnetallet var: 209

I 1934 gik der 224 elever på skolen, og der var 6 klasselokaler (nuværende I.1, I.2, I.3 og I.6 og 1 lokale på nuværende kerneskoles skolegårdsområde).

5. og 6. årgang blev undervist sammen men efter forskellige bøger.

Gymnastikundervisningen forgik stadig i den grusbelagte skolegård, og der var svømmeundervisning fra en badebro ved kommunens badeanstalt ved Nordenstrand.

I 1935 da Lillebæltsbroen blev indviet nedlagde man tog- og færgeruten fra Strib til Fredericia, hvilket betød en stor fraflytning fra Strib p.g.a. de nedlagte arbejdspladser. Skolens elevtal var således nede på 140 i 1942 (3 lærere og 1 forskolelærerinde).

I 1937 fik Danmark fik en ny folkeskolelov

I 1942 -43 blev forskolen fra 1911 delvist ombygget, således at en del af en lærerlejlighed blev inddraget og udvidet med en tilbygning, så der her kunne indrettes et sløjd-lokale og et skolekøkken.

I 1942 var der 6 klasser på skolen, og der var skolegang alle 6 dage i ugen: I forskolen fra 18 -26 timer ugentlig og i de 4 ældste klasser fra 30 -35 timer.

1. oktober 1942 kunne man tage endnu en bygning i brug, idet de to eksisterende bygninger blev sammenbygget. Denne nye bygning indeholdt en gymnastiksal, et bibliotek (nuværende - blå køkken), balkon, omklædningsrum, tørrerum, wc og et fyrrum med et centralvarmeanlæg.

I 1952 var elevtallet på skolen - 176 elever fordelt på 8 klasser, og der var ansat 6 lærere.

I 1953 (indviet 26/1)blev skolen udbygget med en helt ny selvstændig bygning med faglokaler (nuværende M.16 og M.17). Denne fagbygning husede et biologi / geografilokale (M.16) med tilhørende depot til samlinger og et moderne håndarbejdslokale (M.17) med depotrum. I kælderen var der indrettet et formningslokale med depot til lerting og senere en keramikovn ude i gangarealet.

I 1957 blev der købt redskaber til fri idræt, og der blev på skolen afholdt en kæmpe basar med det formål at skaffe penge til et meget ønsket filmapparat.

I 1958 fik Danmark en ny folkeskolelov, som bl.a. stillede krav om at børn fra landet skulle have samme mulighed som børn i byerne - f.eks. samme mulighed for at gå i skole efter 7. skoleår og evt. tage en Realeksamen. Derfor blev der i 1959 lavet en toårig aftale med skolerne i Fredericia, som medførte, at de bogligt begavede elever efter 5. klasse, hvor man jo delte eleverne i "boglige" og "almene", kunne gå i skoler i Fredericia og forberede sig til en realeksamen.

I 1958 stiftedes en "Skoleforening" - en forening for forældre og lærere, som skulle være et slags bindeled imellem myndigheder, skole og forældre. Foreningen afholdt forældre-møder, foredrag og en årlig skolefest. Foreningen blev opløst i 1963 p.ga. indre stridigheder.

1. nov 1961 gik skoleleder P.O. Poulsen på pension og blev afløst af skoleinspektør Kaj Elkjær.

I 1961 foregik der også et stort skolebyggeri. I det "Kerneskolen" var under opførsel - en helt ny stor bygning med 12 klasselokaler, faglokaler og administration og et lærer-værelse.

Den 1/9 1962 blev "KERNESKOLEN", som er tegnet af arkitekt Monrad Hansen indviet. Dette forgik med stor festivitas og med afsløring af to flotte mosaik-vinduer (kaldet "Dag og Nat") udfærdiget af den lokale kunstner William Hansen. Disse to smukke vinduer pynter stadig aulaen.

Fra og med 1962 blev der oprettet en 8. klasse på skolen og året efter - i 1963 - blev den første realklasse oprettet på skolen. Fra nu af kunne man tage realeksamen på skolen, hvor man tidligere som omtalt skulle tage personfærgen (som stadig sejlede) til Fredericia, eller eleverne kunne tage til Middelfart for at tage realdelen.

I 1963 indførtes der skolepatruljer, som skulle hjælpe eleverne over den farlige og smalle Røjlemosevej.

I 1964 kom de første elever fra skolen på "lejrskole" og der indførtes "erhvervspraktik". Der blev også indført en årlig "teatertur" til Odense og tre skolefester - en efterårsfest, hvor 5. klasserne opførte skolekomedie for hele skolen, en fastelavnsfest og en forårsfest, hvor det var elever fra 2.real eller 8. klasse, der spillede teater. Ligeledes blev der - efter nogen betænkelighed - indført en idrætsdag for hele skolen, hvor der blev konkurreret indbyrdes imellem alle klasserne. For at retfærdiggøre dette, havde man et sindrigt pointsystem, som gav mulighed for at de yngste elever kunne vinde over de ældste (pointsystemet blev brugt helt op til sidst i 70èrne).

I 1966 var skolen p.g.a. det hastigt voksende børnetal i byen allerede for lille. Væksten skyldtes det hastigt voksende boligbyggeri i byen som skabte stigende tilflytning til området. For at vinde tid til planlægning af udvidelser opførte man en "midlertidig" pavillon med to klasselokaler, som dog blev brugt lige indtil den nuværende indskolingsbygning blev opført i 2009. Arkitekten, der havde bygget Kerneskolen blev bedt om at udarbejde et forslag til udvidelse af Kerneskolen, men lærerne foreslog, man skulle bygge en helt ny skole uden for byen (der hvor Færgegårdvej nu ligger).

I 1969 blev der oprettet elevråd på skolen. Elevrådet fik lov til at starte et frugtudsalg, og der blev etableret en mælkeordning. Før da havde de lokale mælkemænd i nogle år haft lov til at sælge mælk før spisefrikvarteret.

I 1970 kom Kommunalreformen - som medførte en sammenlægning af kommunerne: Kauslunde, Gamborg og Vejlby-Strib til en ny stor kommune: Middelfart Kommune. Arbejdet med denne sammenlægning betød, at man udskød en løsning af pladsmange-len på Strib Skole.

I 1970 kom også "Skolestyrelsesloven", som satte sine tydelige præg på skolen. Skolen blev "demokratiseret", hvilket bl.a. bevirkede at der ved skolen blev oprettet et "Skolenævn", som medførte at forældrene og lærerne fik større indflydelse. Ved det nye skoleårs start i 1970 fik skolen 5-dagsuge.

I 1973 oprettedes der børnehaveklasser ved skolen. De fik hjemme i den ældste bygning på skolen, hvor skoleinspektøren indtil nu havde boet. Inspektøren fraflyttede denne lejlighed og flyttede i hus ude i det nye boligområde.

I løbet af 1970èrne blev det mere og mere almindeligt at holde klasserne sammen så længe som muligt - også i 8. og 9.kl. - uden at niveaudele eleverne.

I 1972 etablerede man på Strib Skole samlæsning i orienteringsfagene og året efter (1973) det samme i faget dansk. Skolen var i disse år alt for lille til det voksende elevtal, så der blev under-vist alle mulige steder på skolen, og "vandreklasser" var et nødvendigt og almindeligt fænomen.

I 1973 blev Strib Svømmehal indviet og svømmeundervisningen, som tidligere omtalt foregik fra en badebro ved stranden, blev udbygget og forbedret. At svømmehallen kom til at ligge i Strib og ikke i Middelfart skyldes ikke mindst et aktivt "Initiativråd" (byens foreningsråd) i byen, som bl.a. kunne stille med kapital (overskud fra byfesterne kaldet: "Stribfestival") til en byggegrund.

I 1974 byggede man "Fællesrumsbygningen" (nuværende nederste del af den nye bygning med administration osv.) - seks klasselokaler omkring et fællesrum. Ligeledes begyndte man at renovere de øvrige lokaler på skolen. I sammenhæng med dette byggeri blev der opført et vedhæng til bygningen, som skulle indeholde klinik til skoletandplejen og sundhedstjenesten.

I 1975 fik vi igen en ny skolelov, som bl.a. bevirkede at Realeksamener og Teknisk Forberedelseseksamener bortfaldt og blev afløst af Folkeskolens Afgangseksamen - FSA. Alle skulle nu have alle fag, så pigerne fik fra nu af sløjd og drengene fik også hjemkundskab, desuden blev der indført valgfag, så de store elever på den måde fik indflydelse på deres skemas sammensætning.

I 1977 byggede man en ny administrationsbygning med lærerværelse, samtalerum, retterum og lokale til elevrådet. Administrationsdelen indeholdt 3 kontorer til skolens administration (sekretærens, viceinspektørens og inspektørens) samt kontorer til erhvervsvejlederen og skolepsykologen. I det tidligere lærerværelse, som lå i Kerne-skolen blev der indrettet et "pædagogisk værksted", hvor lærerne kunne arbejde, og de tidligere kontorer, som lå i forlængelse af lærerværelset, blev slået sammen med det eksisterende bagvedliggende bibliotek.

I 1978 gik Kaj Elkjær af som skoleinspektør (efter eget ønske) og blev afløst af Preben Hejlesen, som kom fra Sæby. Kaj Elkjær fortsatte som almindelig lærer på skolen indtil sin død i 1985.

I påsken 1979 udbrød der brand (påsat ved indbrud) i skolens kontorer, hvorved der opstod skader for ca. ½million kr., og flere værdifulde papirer gik tabt. Ved den efterfølgende renovering blev den dør, der gav direkte adgang til inspektørens kontor tilmuret.

I 1983 byggede man "Den nye Fagfløj" med lokaler til sløjd, hjemkundskab, musik, formning, håndarbejde og foto. Lokalerne blev bygget store og flotte og dette betød, at nu kunne skolen leve op til disse fags nye krav og forventninger. De eksisterende faglokaler i kerneskolen blev bygget om til dels specialundervisning (det tidligere hjemkundskabs-lokale på 1.sal) og dels almindeligt klasselokale (nuværende M.7 - som nu er blevet indrettet som biologilokale).

I 1984 indviede man en ny idrætshal "Stribhallen", som blev opført bag den nyopførte fagbygning. Dette betød en væsentlig forbedring af rammerne for idrætsundervisningen i skolen og betød ligeledes at de mange idrætsklubber i byen fik helt andre rammer og muligheder.

I 1985 blev faget EDB oprettet som et valgfag, og der blev indkøbt et antal "piccoline-maskiner", som blev placeret i et birum til det klasselokale, som nu er indrettet til biologi M.7. Få år senere blev det gamle formningslokale i kælderen i den "gamle fagfløj" (under M16) indrettet som EDBlokale.

I 1986 fejrede skolen sin 85 års fødselsdag med bl.a. udgivelse af "et festskrift" udarbejdet af lokalhistorisk arkiv og udgivet af daværende skolenævn med kommunen som sponsor. Dette var første gang skolens historie er forsøgt beskrevet, og dette hæfte har bl.a. dannet udgangspunkt for udarbejdelsen af den ældste del af denne kronologiske oversigt over skolens historie.

I 1980èrne var Strib Skole blevet kommunens største skole med et elevtal på 670 i 1986, men der har i perioder i disse år været over 700 elever på skolen.

I 1990 blev der oprettet en skolefritidsordning - SFO - på skolen. Indførelse af SFO lagde et ekstra pres på skolens lokaler, som i forvejen ikke var tilstrækkelige eller for store. I starten fik skolefritidsordningen hjemme i de hastigt ombyggede spejderlokaler, som var etableret i de tidligere lærerboliger oven over nuværende I.1, I.2 og I.3., og de her nævnte lokaler måtte bruges fleksibelt til både undervisning i formiddagstimerne og SFO i eftermiddagstimerne. I.1 blev renoveret og udvidet med et gangareal og nr. 19 (nuværende blå køkken, som også tidligere havde været byens bibliotek, indtil dette flyttede til Vestergade) blev ombygget til et SFO-lokale med køkkenfaciliteter. Desuden blev gangarealerne renoverede, og der blev bygget nye garderobeforhold til SFOèn. Endelig blev der etableret et glasvindfang i hjørnet af skolegården, hvor nu en ny SFO- indgang opstod.

I 1993 fik vi igen en ny Folkeskolelov som bl.a. medførte et krav om tværfaglig undervisning på alle alderstrin og at projektarbejdsformen blev indført som en obligatorisk del af undervisningen med udarbejdelse af en "Projektopgave" ved afslutningen af 9.kl.

I 1993 købte kommunen også gartnerboligen bag den gamle del af skolen med tilhørende arealer. Privatboligen blev ombygget og udvidet til primært at huse skolefritidsordningen - to lokaler med køkkenfaciliteter og et kontor. Huset som blev døbt "Stjernehuset" blev indviet i 1994.

I 1994 blev skoleinspektør Preben Hejlesen ansat som Skoledirektør for Middelfart Kommunale Skolevæsen, og på Strib Skole blev han erstattet af Søren Torbensen, som blev ansat som skoleinspektør. Søren Torbensen havde tidligere været ansat som skoleinspektør i Støvring.

I 1996 blev skoleledelsen på de to største skoler i kommunen udvidet med stillinger som afdelingsledere. Bo Hermansen blev ansat som afdelingsleder på Strib Skole, hvor han indtil da havde været lærer siden 1976.

I november 1999 gik viceinspektør Villy Grambo på pension og pr. 1/1 2000 blev Søren Nielsen ansat som ny viceinspektør på skolen.

I år 2000 blev en "træpavillon" flyttet fra Østre Skole til en plads ved siden af stjerne-huset. Pavillonen skulle huse SFObørn, idet SFOèn i årene op til havde vokset sig så stor, at de eksisterende lokaler ikke slog til.

1. jan 2001 fejrede Strib Skole sin 100 - års fødselsdag. Fødselsdagen faldt på en fridag og blev markeret med en reception - mandag den 8. januar kl. 13.00 - hvor ca. 100 gæster var indbudt. Jubilæet blev på skolen markeret med en "Featureuge" - hvor alle skolens elever arbejdede sammen om at belyse de forløbne 100 år set med "stribøjne". Torsdag aften i denne featureuge var der et "åbent arrangement" for elever, forældre og andre interesserede fra byen, hvor ugens arbejde blev præsenteret. Dagen sluttede på behørig vis med et storstilet fyrværkeri, som kunne ses over hele byen. Fredag sluttede med fødselsdagsfest, hvor eleverne var i centrum, og der blev serveret kagemand til alle og cirkusartisten - Benny Schuman - optrådte. Fredag aften var der elevfest for gamle elever og ansatte. Ca. 1100 deltog i festen - så både hallen og fællesrummet på skolen måtte tages i brug for at bespise alle. Mange gamle venskaber samt gamle minder og historier fra skoletiden blev genopfrisket - så dagen blev meget lang for en del.

I 2001 blev der i byrådet vedtaget en større renoverings- og byggeplan for Strib Skole, som indebærer at skolen over en årrække skal udvides, renoveres og ændres så den i højere grad kan leve op til nye undervisningsbegreber og undervisningsformer med krav større fleksibilitet og udfoldelsesmuligheder.

I 2002 blev der derfor som første led i denne stor plan opført en hal nr. 2 ved siden af den eksisterende hal og en total renovering og ombygning af fællesrumsbygningen og administrationsbygningen blev påbegyndt.

I foråret 2002 blev Søren Torbensen ansat som leder af Middelfart Kommunes nye "Heldagsskole" og pr. 1. august 2002 blev Henning Deurell således ansat som ny skoleleder på skolen. Henning Deurell kom fra en lignende stilling i Haderslev.

I 2003 blev ombygningen og renoveringen af fællesrumsbygningen afsluttet, og en ny stor toetages hovedbygning med 10 gode undervisningslokaler, et stort moderne skolebibliotek (pædagogisk servicecenter) samt en ny administrationsfløj med et stort moderne åbent kontormiljø med direkte adgang til et stort og lyst personalerum med tilhørende terrasse kunne tages i brug. Bygningen indeholder også flere mødelokaler og lærerarbejdspladser, hvilket havde været efterspurgt i mange år.

I oktober 2004 søgte skoleinspektør Henning Deurell tilbage til Sjælland, hvor han oprindelig stammede fra. Henning Deurell blev 1. okt. ansat som skoleleder på en skole i Københavnsområdet.

1. januar 2005 blev Erik Busk ansat som skoleleder på skolen. I efteråret 2005 og foråret 2006 blev det planlagte atletikstadion bag de to haller endeligt færdiggjort med løbebaner, springgrave og arealer med kunsstof. Til gengæld mistede skolen brugsretten til det gamle stadion midt i byen, hvor man startede med at opføre nye boliger.

I 2009-10 blev skolens indskolingsafdeling blev totalt ombygget - idet kun den nordlige fløj og østlige fløj blev renoveret resten blev nedrevet. En ny moderne indskolingsfløj blev opført og sammenbygget med det nyrenoverede. Den gamle barak (Dinohuset) og de midlertidige barakker blev nedrevet, da byggeriet stod færdig i foråret 2010. Den nye moderne indskolingsbygning blev officielt indviet i august på 1. skoledag.

I august 2013 blev en omfattende renovering og ombygning af Kerneskolen påbegyndt. Ved denne lejlighed blev der ændret på nogle funktioner, så fysik-lokalet blev flyttet tættere på udskolingen ved at det gamle håndarbejdslokale i fagfløjen blev ombygget til et fysiklokale. Håndarbejde blev så flyttet og nyindrettet i det område, der tidligere var omklædningsrum til gymnastiksalen, men som havde fungeret som depot for natur/ teknik-faget i flere år. Fysiklokalet blev indviet lige efterårsferien, men ombygningen af Kerneskolen samt den gamle fagbygning ud mod Skolevej først blev afsluttet i sommerferien 2014.

I den forbindelse blev den gamle fagfløj indrettet som et ”billedkunst-HUS” med to nyrenoverede lokaler til dette fag. I den nye fagfløj blev det gamle billedkunst-lokale så efterfølgende renoveret og indrettet som faglokale til biologi og geografi. I Kerneskolen blev det gamle fysiklokale til et faglokale for natur/teknik og det gamle biologilokale blev indrettet som et ”åben læringsmiljø”. Den mest revolutionerende nyhed ved ombygningen var dog, at der midt i Kerne-skolen (i den gamle gymnastiksal) blev lavet en bred nedgang til den nederste etage. En trappe med variable trinhøjde blev således indrettet, så den også kunne fungere som ”fortælletrappe” eller siddepladser til elever ved diverse fore-stillinger. Endvidere blev der indrettet mange grupperum, et pædagogisk værksted og et lokale med mange lærerarbejdspladser, som sammen med de øvrige ændringer og forbedringer efterlader en skole, der er bygningsmæssigt godt forberedt til at møde de udfordringer, som en ny skolereform i 2014 medfører.